Med Hjertemotion ønsker Hjerteforeningen at skabe et fællesskab for hjerte-kar-patienter med motion og fællesskab i centrum.
Hjertemotion er holdtræning der er tilrettelagt ud fra faglige retningslinjer og anbefalinger, og tager hensyn til de fysiske og mentale udfordringer, som du med hjerte-kar-udfordringer kan opleve i hverdagen og i forbindelse med motion.
Hjertemotion gennem Hjerteforeningen er et forebyggende og sundhedsfremmende tilbud rettet mod personer med hjertesygdomme eller dig, der ønsker at forbedre eller forebygge din hjerte-kar-sundhed. Holdet ledes af fysioterapeut og/eller sygeplejerske, der arbejder sammen for at støtte dig i at leve et hjerte-sundt liv.
Formålet med hjerteholdene er at fremme en aktiv livsstil, øge din viden om hjertesundhed og hjælpe dig med at vedligeholde eller forbedre din fysiske formåen. Træningen fokuserer på at forebygge forværring af hjertesygdomme og opbygge sunde vaner i et trygt og motiverende miljø.
Træningssessionerne består af forskellige former for motion, der sigter mod at forbedre kondition, styrke og generel bevægelighed. Dette kan omfatte let kredsløbstræning, let styrketræning og fleksibilitetsøvelser, alt sammen tilpasset deltagernes individuelle niveau. Du bliver instrueret i at udføre øvelser korrekt for at opnå maksimal effekt og mindske risikoen for skader.
Hjerteholdene er også et socialt fællesskab, hvor du kan dele erfaringer og i kan støtte hinanden i bestræbelserne på at opretholde en hjerte-sund livsstil. Vi har to ture ud af huset. En i foråret og en i efteråret hvor vi træner ude i naturen, laver mad på bål, synger og hygger os sammen.
Der starter hold op hver januar måned forårs-holdene og igen i august, efterårs-holdene men vi optager også nye motionister løbende hvis der er plads og behov. 16 gange af 1, ½ times +varighed hvert halve år. Træningen består af 1 ti ,kmes træning og ½ times kaffe, sang og hygge.