GLAD-træning (Godt Liv med Artrose i Danmark) er et evidensbaseret trænings- og uddannelsesprogram for dig med slidgigt (artrose) i knæ eller hofte. På et fysioterapeutisk vejledt hold, der træner GLAD, fokuserer træningen på at forbedre styrke, bevægelighed og funktion i dine knæ og hofter.
Holdtræningen starter typisk med en let opvarmning for at forberede muskler og led til de kommende øvelser. Dette kan omfatte let gang, cykling eller dynamiske bevægelser, der aktiverer hele kroppen. Eller som en fælles gruppe opvarmning.
Træningen indeholder specifikke styrkeøvelser, der målretter de muskler, der understøtter knæ og hofte. Fokus er ofte på:
- Quadriceps, baglår og ballemuskulatur
- Core-stabilitet for at understøtte hele kropspositionen
- Øvelser som squat, step-ups, bro og benpres
For at reducere risikoen for fald og forbedre stabiliteten træner du også balanceøvelser, som kan involvere ét-benet stand eller brug af redskaber som balanceredskaber. Træningen omfatter øvelser, der arbejder med fleksibilitet og bevægelighed i hofte- og knæled for at forbedre din led-mobilitet og reducere stivhed.
Et væsentligt aspekt af GLAD-programmet er den viden du som deltager får om artrose, smertehåndtering, træningens betydning og strategier til at forbedre dine dagligdags funktioner.
Træningen er progressiv, hvilket betyder, at sværhedsgraden af øvelserne gradvist øges, i takt med du som deltager bliver stærkere og mere funktionel over tid. Fysioterapeuten tilpasser træningen til dine individuelle behov og niveau.
Målet med GLAD-træningen er at reducere smerter, forbedre din funktion og øge din evne til at håndtere din artrose samt udsætte behov for eventuel operation.