Forside | 
Profil
 |  Fysioterapi  |  Chokbølge  |  Re5  |  Super Sole  |  Holdtræning  |  Links
  Hvad er Re5?

Re5 Regeneration er navnet på et nyt dansk, medicinsk dokumenteret og godkendt koncept til behandling af slidgigt og belastningsskader i bevægeapparatet.

Gigtramte og andre med led- og muskelsmerter oplever færre smerter, mindre stivhed og større bevægelighed i leddene efter gennemført behandling med Re5 behandlingssystemet.

Behandlingen foregår gennem enheden Re5 Independent, som udsender elektriske impulser via spolerne på Re5 applikatoren til det ønskede område på kroppen.

Elektriske impulser, såkaldte e-felter, aktiverer og udnytter kroppens naturlige helingsprocesser. Når et led behandles med Re5, genopbygger – regenererer – det leddets grundlæggende fysiologiske og anatomiske strukturer og funktioner, viser videnskabelige forsøg.

Behandlingskonceptet

Behandlingskonceptet består af Re5 Independent og Re5 Applikator.

Re5 Independent og Re5 Applikatorens patenterede bikubestruktur danner sammen et kraftigt pulserende elektrisk felt (behandlingsfelt/E-felt), hvis pulser og form efterligner kroppens naturlige impulser.

Behandlingsfeltet/E-feltet fremmer og regenererer kroppens naturlige helingsprocesser, og fremmer dannelse af nye blodkar og celler. E-feltet virker dybt ind i vævet, så dybtliggende muskler, sener og led også får fordel af behandlingen.

Når et led behandles med Re5, sker der ifølge videnskabelige forsøg en regenerering af de grundlæggende fysiologiske og anatomiske strukturer og funktioner. Og det medfører blandt andet mindre stivhed i det behandlede led.

Danske forskere på blandt andet Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, står bag de banebrydende resultater. Professor Steen Dissing har ledet forskningen i cellers naturlige signalveje og aktivering siden 2000. Den kliniske dokumentation er især gennemført på Glostrup Hospital, Reumatologisk Afdeling.

Behandlingsforløbet

Behandlingen består af flere faser:

  1. Diagnose – Kontakt til fysioterapeut på baggrund af f.eks. smerter.

  2. Undersøgelse – Behandlingsbehov afgrænses gennem sygehistorie med udvalgte standardiserede spørgeskemaer, forskellige undersøgelser udover klinisk undersøgelse kan anvendes, f.eks. røntgenundersøgelser

  3. Valg af behandlingsmetode/r – En/flere relevante metoder vurderes f.eks. smertestillende medicin og/eller fysioterapi, Re5 behandlingen præsenteres som mulig metode.

  4. Vejledning i Re5 Independent System - Fysioterapeuten instruerer i brug og placering af Re5 Applikator. Aftaler ny tid.

  5. Opfølgning og evaluering af behandlingseffekt – Efter aftalt behandlingsforløb, evalueres virkning. Fysioterapeuten tilpasser Re5 Applikator til behandlingsområdets form og størrelse.

Vil du vide mere

Kontakt Aars Fysioterapi hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om Re5. Tlf. 98 62 19 62 eller kontakt@aarsfysioterapi.dk

 
     
     
   
 






Video

Klik her for at se video

Her kan du høre, hvad andre – både slidgigtramte og fysioterapeuter – har af erfaringer med Re5 Regeneration.

Klik her for at se video

Teknologien bag Re5 Regeneration. Interview med Søs Skovsø Petersen, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

 
Aars Fysioterapi  |  Messevej 2  |  9600 Aars  |  Tlf. 98 62 19 62  |  
medie-grafik